•  Jeg kan ikke længere det, jeg plejer

•  Energien forsvinder, jeg er træt og forpustet

•  Jeg er frustreret og bekymret for fremtiden

At få stillet en diagnose, kan være et chok, men det kan også være en lettelse. I lang tid har man følt symptomer, men ikke blevet hjulpet. Det er en lettelse, endelig at få sat navn på lidelsen.Umiddelbart efter diagnosen bliver man hvirvlet ind i behandling. Hvad nu! Der er meget at tage stilling til og det er hårdt arbejde at komme godt videre.

Du skal forholde dig til:

•  Selve sygdommen

•  Fysiske gener

•  Følelsesmæssige gener

•  Sociale gener

At gå ind i noget, der ligner depression en overgang, er helt almindeligt. Overfor behandlingssystem og overfor familie, omgangskreds og evt. arbejde, skal du definere din rolle og dine behov. Et godt råd, når du stiller dine krav er " Bliv i egne sko". Dermed menes, at du med fordel holder argumentationen på egen banehalvdel. Brok dig ikke over at andre ikke gør det, du har brug for, men fortæl årsagen til, at du har brug for noget bestemt og fremfør klart dine behov.

-Jeg har brug for

-Jeg har det sådan lige nu, at

- Det ville være utrolig dejligt, hvis

Andre kan ikke forstå, før de har fået at vide, hvad det er, de skal forstå.

Hvordan kommer du videre?

•  Du kan vælge at leve passivt med sygdommen

•  Du kan vælge at leve aktivt med sygdommen

Du får den bedste livskvalitet, hvis du påtager dig opgaven med at kæmpe dig gennem et aktivt liv med sygdommen. Det betyder, at du skal drage omsorg for dig selv, du skal ændre vaner, så du hviler, når du har behov og motionerer alt hvad du kan. Du skal sige til og fra og ikke bare flyde med. Du skal lære nogle selvhjælpsteknikker.

Almindelige sygdomssymptomer:

Frustration, træthed, hedeture, svimmelhed, smerter i led, kløe, nedtrykthed

Du kan:Slappe af, motionere, planlægge, hvile, prioritere, erkende, sige fra, få sund kost, drikke rigeligt med vand.